Af: Anne Paulin, næstformand IURusland:
Det har ikke handlet om, hvorvidt Ruslands præsident Vladimir Putin ville bevare magten eller ej. Dette har Putin selv ved adskillige lejligheder udtrykt, at han agter. Spørgsmålet om hvordan præsidenten, der på baggrund af en grundlovsbestemmelse, er nødt til at afgive præsidenttitlen til marts 2008, fortsat vil herske over verdens største land, har i højere grad været til diskussion. Ville Putin lave om i grundloven for på denne måde at sikre sig endnu en præsidentperiode, (og ganske givet flere herefter)? Analyser af, at dette trods alt ville være et for udemokratisk træk, - ikke mindst set med vestlige øjne udefra, har dog fået mange eksperter til at pege på, at en "putinsk" stedfortræder på præsidentposten, med andre ord en marionet direkte styret af Putin selv, i højere grad ville være Putins fremgangsmåde. Dette bliver sandsynligvis situationen, men imidlertid har Putin dog ikke tænkt sig udelukkende at være dukkefører i det skjulte. Putin vil nemlig være Ruslands næste premierminister.
Premierminister Putin
Det var på en kongres for det pro-putinske parti Forenet Rusland, at Putin sidste weekend annoncerede, at han var rede til at stille op som premierministerkandidat på partiets liste. Disse nye ambitioner fra Putin skal i høj grad ses i tråd med den nylige udpegning af den ældre embedsmand Viktor Zubkov som premierminister for en måneds tid siden. Viktor Zubkov betragtes af mange som Putins arvtager som russisk præsident. Hvorfor den relativt unge Putin (54), vælger at pege på den ældre, i øvrigt ukendte Zubkov som nuværende premierminister og sandsynligvis kommende præsident, rejser en række nye spørgsmål omkring den fremtidige magtfordeling. To teorier er herskende:
1# kransekagefigursteorien
Premierminister, præsident, - what’s the difference? Nogle steder har man kun en premierminister, andre steder kun en præsident. I Rusland har man begge; en præsident med magt, og en premierminister uden meget at skulle have sagt. Men det modsatte er også set andetsteds; at præsidentposten er en ceremoniel kransekagefigurspost, og premierministeren er den egentlige magtudøver. Sådan kunne det også blive i Rusland. Med andre ord, er det en mulighed, at Putin efter at være blevet premierminister vil sørge for, at konstitutionen ændres således, at præsidenten og premierministeren vil foretage et opgave- og magtmæssigt skift.
2# teorien om den gamle mand med det dårlige helbred
At indsætte en gammel ukendt mand med et dårligt helbred til at lede nationen, er set gentagende gange i russisk (sovjetisk) historie. Derfor ville det da også være mere end oplagt, at Zubkov efter et rum tid på præsidentposten af helbredsmæssige årsager må se sig nødtvunget til at gå af. …Og gæt selv, hvem der står klar i kulissen til at overtage roret? Der er nemlig intet til hindre for, at Vladimir Putin, i modsætning til i det amerikanske system, efter en pause igen kan tage 2 perioder á 4 år som præsident for Rusland. Denne mulighed er ligeså ganske oplagt.
Befolkningen der fravalgte demokratiet
Læseren af dette har nok bemærket, at denne kommentar har udgangspunkt i kritikken. Af åbenlyse grunde finder jeg Putins fremgangsmåde udemokratisk.Men hvad nytter i øvrigt min mening, når den almene russer mener, at Putin er det bedste, der nogensinde er hændt deres hårdtprøvede nation? For dette er nemlig den udbredte holdning. Russerne er glade for deres præsident, som har formået at sætte gang i den russiske økonomi. Det kan mærkes, og størstedelen af russerne vil nikke genkendende til udsagnet om, at de har fået forbedret deres levestandard under Putin, (at uligheden; variablen mellem rigeste og fattigste er i eksplosiv stigning, er imidlertid en anden, men ikke desto mindre relevant historie).Det russerne til gengæld har måttet afgive er presse og ytringsfrihed, - med andre ord, demokratiske grundsten. Men når man som størstedelen af russerne er opvokset i Sovjetunionens tyranni, er det selvfølgelig oplagt, at basale rettigheder som ytringsfriheden aldrig for alvor har haft muligheden for at stadfæste sig i den almene russers bevidsthed. Derfor har det været så let for Putin at sovjetisere det russiske demokrati. Endelig skal man ikke undervurdere effekten af, at demokrati måske kan lyde ganske godt, - men penge er til at tage og føle på, og ikke mindst blive mæt af.
Vi kæmper for at åbne øjne
Med andre ord mener jeg ikke, at man blot kan pege fingre af russerne og proklamere; "bare ærgerligt, - der gik I glip af demokratiet!"Det er vigtigt, at de vestlige medier og politikere har fokus på det, der i øjeblikket sker i Rusland. Landets økonomi vokser sig større og større, den russiske hær er under genopbygning, og Ruslands store energireserver holder store dele af nabostaterne i et forhold af uheldig afhængighed.Rusland er ikke længere de sørgelige rester af det forliste sovjetiske eksperiment, men en nation der fortsat i de kommende år vil genpositionere sig selv som stormagt.At Ruslands demokrati har lidt så alvorlige knæk, som vi har set med Putins nye manøvre, er et tab for den frie verden. Det er klart, at denne udvikling er stærkt bekymrende for DSU. Særligt i forhold til vores venner i det diktatoriske Hviderusland ser vi store farer forbundet med de antidemokratiske vinde, som blæser fra Kreml. Dette bekræfter os i, at vores støtte til de der arbejder for at åbne øjne og udbrede den demokratiske tankegang, er relevant og altafgørende.
